Det her er koens afløser – den koster fire milliarder, og nu skal der bygges to i Danmark

Ideen til 21st.BIO fik liv under temmelig dramatiske omstændigheder i de tidlige coronadage i foråret 2020, da landet var lukket ned, og hospitalerne var løbet tør for håndsprit. På blot en uge lykkedes det to venner med tætte forbindelser til det daværende Novozymes (i dag Novonesis, red.) at få samlet gode kræfter og banket en produktion af håndsprit op. »Vi syntes, det var ret fedt, at vi bare lige kunne løse det problem. Og det fik os til at sige til hinanden, at nu måtte vi se at komme i gang med den her idé, vi havde gået og talt om i lang tid,« fortæller Thomas G. Schmidt. I dag – fire år senere – er Thomas G. Schmidt administrerende direktør i biotekvirksomheden 21st.BIO, som indtil videre har rejst mere end en halv milliard i investeringer. Få måneder efter succesen med håndsprit i 2020 stiftede han virksomheden sammen med sin ven Per Falholt, der har 16 år på bagen som øverste forskningschef i Novozymes. Han er i dag forskningschef i 21st.BIO. Thomas G. Schmidt var i 28 år konsulent og seniorpartner i McKinsey. Over årene har han blandt andet været konsulent for det daværende Novozymes, hvor han har lært Per Falholt at kende. 21st.BIO har opfundet det, de selv kalder koens afløser. Lige nu står den i de nederste to etager i 21st.BIOs lokaler i Scandinavian Tobaccos tidligere hovedkontor i Søborg og brygger et helt særligt protein, beta-lactoglobulin, som man ellers kun finder i koens mælk. Proteinet kan bruges i fødevarer og som et vigtigt kosttilskud af høj kvalitet til ældre og syge. Koens afløser er i virkeligheden en biotekfabrik baseret på den bioteknologi, som har gjort Novonesis og især Novo Nordisk til dundrende milliardsucceser og skabt tusindvis af arbejdspladser i Danmark. Thomas G. Schmidt vil ikke sige, at 21st.BIO er spundet ud af Novonesis. Men virksomheden, der i dag har 50 ansatte, heraf 20 i USA, har meget tætte bånd til Novonesis og Novo-familien. Fik nej i første omgang »I første omgang sagde Novonesis faktisk nej til at give os adgang til teknologien, fordi vi ikke kom med den rigtige løsning. De ville være sikre på, at vi holdt styr på deres teknologi, og de ønskede, at vi havde en langsigtet investor, som ikke var interesseret i hurtigt at sælge virksomheden,« fortæller Thomas G. Schmidt. Det blev løst med en aftale om, at 21st.BIO i første omgang holder sig ude af Kina og andre lande, hvor risikoen for at få kopieret teknologi er stor. Og ved, at Novonesis og Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo Holdings, er blevet medejere med hver 40 procent af 21st.Bio. I 2021 gav de tilsagn om at investere intet mindre end 640 millioner kroner i selskabet. »Hvis man ser på det udefra, kan man sige, at vi har lavet et nyt Novo-selskab,« siger Thomas G. Schmidt. 21st.BIO har fået adgang til den bank af mere end 100.000 stammer fra mikroorganismer (svampe og bakterier, red.), som Novonesis råder over. Her kan 21st.BIO gå ind og finde lige præcis den svampe- eller bakteriestamme, som kan gensplejses til at producere nøjagtig det protein, virksomheden eller dens kunder er interesserede i, ved hjælp af fermentering (gæring, red.). Præcisionsfermentering kalder man processen i biotekverdenen. Mælkeproteiner kan også fremstilles ved at oprense koens mælk, men det er bedre både for klimaet og miljøet at bruge bioteknologi, forklarer Thomas G. Schmidt. Det kræver nemlig et langt mindre markareal at dyrke roer nok til den sukker, som »fodrer« gærcellerne i fermenteringsanlægget, end det kræver at producere foder på marken til koen. »Vi kan producere ti gange mere ernæring, end koen kan på samme stykke land, uden kvælstofudledning og udledning af metangas,« siger Thomas G. Schmidt. 21st.BIO er ikke ene om at lave præcisionsfermentering. Selskabets særlige styrke er, at det ud over Novonesis' unikke biobank har fået lov at bruge store dele af den gærbaserede og ekstremt effektive bioteknologiske produktionsteknologi, som Novonesis og medicinalkoncernen Novo Nordisk har udviklet. Flere tusinde gange sødere end sukker Det er bioteknologi, som de to selskaber har udviklet og raffineret til en af verdens mest effektive over de seneste 40 år. Teknologien har gjort det muligt for de to selskaber at blive henholdsvis verdens største enzymproducent og verdensberømt producent af vægttabs- og diabetesmedicin. Samtidig rækker 21st.BIOs ambitioner langt ud over at lave et enkelt mælkeprotein. Komælk består af en lang række proteiner med forskellige funktioner. 21st.BIO kan også fremstille mælkeproteinet kasein, som udgør 80 procent af mælken, og som blandt andet er det, der bliver til ostemasse. I princippet kan 21st.BIO fremstille et hvilket som helst protein. Proteiner består af aminosyrer og er vigtige byggesten i menneskers og dyrs kroppe. De kan bruges til at opbygge hormoner som insulin og tarmhormonet GLP-1, som bruges i Novo Nordisks vægttabsmedicin. De kan også opbygge enzymer – noget, Novonesis udnytter. Eller de kan bruges til at opbygge celler og væv. 21st.BIO kan blandt andet lave proteinerne brazzein og monellin, som kan bruges som erstatning for sukker i mad og drikkevarer. De er nemlig flere tusinde gange sødere end almindeligt sukker, men kaloriefrie. Kollagen er også et protein, som 21st.BIO kan fremstille uden at involvere køer eller fisk, til kosmetik eller kosttilskud. Planerne er nemlig langt større end blot at fermentere proteiner og sælge dem. Ultimativt håber Thomas G. Schmidt og Per Falholt at kunne være med til at sætte ekstra skub i den bioteknologiske omstilling af samfundet. Som Berlingske tidligere har kunnet fortælle, rykker biotek ind i den danske fødevareindustri, fordi biologiske løsninger ser ud til at kunne løse flere af de store udfordringer med bæredygtighed, som landbrugs- og fødevareproduktionen er ramt af. Spiderman-protein ser dagens lys Novo Nordisk Fonden har de seneste fire-fem år haft stadig større fokus på at støtte forskning i nye bæredygtige biotekløsninger til blandt andet landbrug og fødevareproduktion. Og i udlandet – især i USA, men også i Kina – er der også stor interesse for bioteknologiske løsninger på fødevareområdet. Derfor er 21st.BIOs forretningsmodel i virkeligheden at udvikle og sælge bioteknologiske fabrikker til kunder, som har fundet et protein med særlige egenskaber og ønsker at fremstille det i stor skala. »Per (Falholt, red.) og jeg har i meget lang tid gået og diskuteret, hvad der sker, når verden bliver rigtig god til at opfinde og finde naturens bedste biologiske løsninger. Vi har altid været overbeviste om, at vi kommer til at se mindst den samme vilde innovation, som vi har set inden for it,« fortæller Thomas G. Schmidt om baggrunden. »Vi tror på, at innovationen vil blive allemandseje – eller i hvert fald demokratiseret – fordi værktøjerne vil blive billigere og nemmere at få adgang til. Det bliver sådan drop-and-drag-agtigt, så man vil kunne sidde hjemme og designe molekyler og opfinde den næste bioplast eller behandling mod malaria,« forudser han. Men en stor del af de biotekløsninger, som forskere og virksomheder allerede i dag har opfundet, bliver ikke til noget, fordi opfinderne ikke har adgang til biotekfabrikker, der kan producere molekylerne på en ordentlig måde. »Men det kan Novonesis. Så vi tænkte, at hvis man kan få den teknologi og viden, som vi har opbygget her i Danmark, ud og arbejde på nogle lidt andre cylindre, så kunne vi give et væsentligt bidrag til verden ved, at nogle af opfindelserne blev til noget,« siger Thomas G. Schmidt. Det er 21st.BIOs samarbejde med den tyske opstartsvirksomhed AMSilk et eksempel på. AMSilk har fundet det, man bedst kan kalde Spiderman-proteinet. Det er et silkeprotein, som gør edderkoppens spind superstærkt. Med 21st.BIOs hjælp kan virksomheden nu producere proteinet i store mængder til blandt andet tekstiler, medicinsk udstyr og bilindustrien. »Det er et produkt, som det ville være umuligt at fremstille uden vores hjælp. Det er forholdsvis nemt at indsamle silke fra silkelarver, som man kan have i farme. Men man kan ikke holde edderkopper i fangenskab. De spiser simpelthen hinanden,« siger Thomas G. Schmidt. Det var netop drømmen om at hjælpe biotekopfindere, som fik liv under coronapandemien. Håndsprit på en uge Under coronapandemien var Thomas G. Schmidt involveret som konsulent i NOST, den nationale operative stab, som forsøgte at løse de mange problemer, der opstod i kølvandet på nedlukningen af landet. Da det stod klart, at der var kritisk mangel på håndsprit på hospitalerne, kom Thomas G. Schmidt i tanke om, at han tidligere havde været oppe og se på en lukket ætanolfabrik i Kalundborg sammen med Per Falholt. Per Falholt arbejdede på det tidspunkt som selvstændig konsulent, professionelt bestyrelsesmedlem og programchef i Novo Nordisk Fonden. »Så jeg ringede til Per og spurgte, om han troede, at man kunne producere ætanol på fabrikken. Han kastede sig ind i bilen, og to timer senere stod han oppe i Kalundborg sammen med Henrik Maimann, der tidligere havde kørt anlægget,« fortæller Thomas G. Schmidt. I løbet af en uge havde Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet bevilget knap 20 millioner til et konsortium bestående af staten, Carlsberg, Ørsted og Ree Holding, og et selskab til nødproduktion af ætanol var oppe at køre – i øvrigt på gæret materiale fra Carlsbergs produktion af ciderdrikken Somersby. Thomas G. Schmidt og Per Falholt er begge omkring de 60 år og dermed ikke prototyperne på biotekiværksættere. »Hverken Per eller jeg havde egentlig brug for at kaste os ud i projektet sådan rent økonomisk. Det er ikke derfor, vi gør det. Vi gør det, fordi vi synes, det er rigtigt, og fordi vi tror på, at der er rigtig mange gode job i det for Danmark og vigtige løsninger til hele verden,« siger Thomas G. Schmidt. Netop deres erfaring, indsigt i biotekverdenen og tætte forbindelse til Novonesis og den øvrige Novo-familie har været afgørende for, at de har kunnet starte 21st.BIO. Sindssygt uheldigt I dag drømmer Thomas G. Schmidt og Per Falholt, der er forskningschef i 21st.BIO, om at gøre 21st.Bios proteinfabrikker til en dansk eksportsucces. »Vi har et helt unikt økosystem i Danmark, når det handler om biotekproduktion i stor skala. Vi har teknologi, vi har viden, vi har smedene og elektrikerne, der ved, hvordan det skal skrues sammen,« siger Thomas G. Nielsen. »Jeg kan sagtens se for mig, at vores næste vindmølleeventyr bliver at lave proteinfabrikker, som vi eksporterer ud af Danmark. Ud fra et dansk perspektiv håber vi, at det kommer til at ske,« tilføjer han. Det tyder det dog ikke på lige nu. For hvis proteinfabrikker skal blive et eksporteventyr ud af Danmark, kræver det, at de første rigtig store fabrikker bliver bygget i Danmark – og ikke i USA eller andre steder i verden. »Men der er masser af modvind i Danmark. Det synes jeg er sindssygt uheldigt, for vi burde bare løbe med den,« siger Thomas G. Schmidt. 21st.BIO har i øjeblikket ingen danske kunder. Det har virksomheden til gengæld i USA, og her står Thomas G. Schmidt også med et godkendt mælkeprotein. Det betyder, at der er et hjemmemarked i USA, hvilket gør det mere attraktivt at bygge en fabrik i landet. »Hvis vi bygger en pilotfabrik mere, så bygger vi nok i USA,« siger Thomas G. Schmidt. Allerede i dag er det muligt at bygge en fabrik i stor skala og producere mælkeprotein i Danmark med 21st.BIOs teknologi. Men incitamentet mangler ifølge Thomas G. Schmidt. »Det er dyrere at bygge i Danmark end i for eksempel USA, fordi man får støtte derovre til at bygge biofabrikker. Det er også nemmere at få godkendt sine produkter. Vores første mælkeprotein blev godkendt i USA i år, men der kan gå tre til fem år, før vi får en tilladelse i EU,« siger han. Nægter at opgive håbet Thomas G. Schmidt nægter dog at opgive håbet om at bygge proteinfabrikker i Danmark, og interessen er der da også fra andre danske virksomheder, fortæller han og nævner mejerikoncernen Arla, Danfoss – der blandt andet leverer det udstyr, der gør produktionen energivenlig – og svenske Tetra Pak, der leverer produktionsudstyr. »Men skal det blive til noget, skal vi beslutte os for det. En proteinfabrik i fuld skala i Danmark bliver nok lidt dyrere, end hvis vi byggede i andre lande, og vil kræve noget statsstøtte. Men hvis vi bygger de første par stykker – den ene må gerne være i Jylland – så vil de kunne kopieres, og vi vil kunne sælge i hundredvis rundtom i verden,« siger Thomas G. Schmidt. Men det vil kræve noget statsstøtte? »Noget statsstøtte og nogen, der har meget lang risikovillig kapital, og som kan se sig selv i den der udrulning af 200 fabrikker. Så vi snakker om fonde som Novo Nordisk Fonden, andre store virksomheder og den statslige danske eksport- og investeringsfond EIFO,« siger Thomas G. Schmidt. Men nu har vi set store planer om at gå foran med brintfabrikker og energiøer, der skulle blive det nye vindmølleeventyr, kuldsejle. Hvad får dig til at tro, at det lykkes med proteinfabrikker? »Forskellen er, at det her projekt ikke kun er grønt. Det handler ikke kun om at konvertere en energiform til en anden energiform. Vi kommer med en produktionsteknologi, der er testet i industriel skala, og som kan lave højkvalitetsproteiner, som er væsentligt bedre end det, der allerede findes, og som folk ikke kan få fat i i dag,« siger Thomas G. Schmidt. »Og så koster sådan en proteinfabrik tre, måske fire milliarder kroner. Det er jo langt mindre end en energiø,« tilføjer han. https://www.berlingske.dk/business/det-her-er-koens-afloeser-den-koster-fire-milliarder-og-nu-skal-der